Selskabsloven indeholder nogle spilleregler, som du skal overholde, når dit selskab udlodder udbytte til kapitalejerne.
Selskabets ledelse er ansvarlig for, at udbyttet er forsvarligt i forhold til selskabets økonomiske situation, og herunder at udlodningen ikke er til skade for selskabet eller selskabets kreditorer. Ved denne vurdering skal ledelsen også tage hensyn til udviklingen siden seneste balancedag og den forventede fremtidige udvikling.
Ordinært udbytte besluttes på en ordinær generalforsamling, mens ekstraordinært udbytte kan besluttes på en ekstraordinær generalforsamling eller af ledelsen, hvis ledelsen har den fornødne bemyndigelse.
I alle tilfælde skal beslutningen træffes på baggrund af et regnskabsgrundlag, hvilket oftest er selskabets seneste årsregnskab.
Bundne reserver og frie reserver
Selvom selskabets regnskab viser en stor egenkapital, er det ikke lig med muligheden for at udlodde store udbytter. Det er nemlig kun de frie reserver, eksempelvis overførte overskud fra tidligere år tillagt årets overskud, der kan udloddes som udbytte.
Selskabsloven og årsregnskabsloven kræver dog i en række situationer, at en del af selskabets overskud bindes på særlige reserver i selskabets egenkapital, og disse kan du ikke anvende til udbytte. Når selskabet i årsregnskabet eksempelvis anvender indre værdis metode til at indregne og måle kapitalandele i en dattervirksomhed, skal det indregnede resultat fra dattervirksomheden som udgangspunkt bindes på en særlig reserve, indtil dattervirksomheden udlodder udbytte til
modervirksomheden.
Hvis selskabet opskriver sine anlægsaktiver i årsregnskabet, skal opskrivningen i nogle tilfælde bindes på en reserve for opskrivning.
Denne bundne reserve må heller ikke anvendes til udbytte.
Et iværksætterselskab (IVS) skal binde minimum 25 procent af de årlige overskud på IVS-reserven, indtil reserven og selskabskapitalen tilsammen udgør 50.000 kroner. Indtil da må IVS’et slet ikke udlodde udbytte, heller ikke selvom selskabet i øvrigt har frie reserver.
Kontanter eller andre aktiver
At selskabet har en stor egenkapital er ikke lig med, at selskabet har store likvide beholdninger, eksempelvis penge i banken. Selskabets aktiver kan være bundet i eksempelvis varelagre, debitorer og bygninger, så selskabet kan sagtens have store aktiver, men små likvide beholdninger.
Likviditet er ikke i sig selv en betingelse for udbetaling af udbytte, og et selskab med frie reserver kan således lovligt optage et lån til brug for udbetaling af udbytte. Det er også muligt at udlodde andre værdier end kontanter, eksempelvis selskabets bil, ejendom eller et konkret tilgodehavende.
Udlodning af andre værdier end kontanter kræver, at en revisor udarbejder en vurderingsberetning for at sikre, at aktivet reelt ikke har en højere værdi end det beløb, som generalforsamlingen beslutter
at udlodde.
Uanset hvor meget, der udloddes, og om det er kontanter eller andre aktiver, skal selskabslovens betingelser for udbytteudlodning være opfyldte, herunder kravet om forsvarlighed.
Kilde: Din Revisor Informerer 2. kvartal 2018
