Året går på hæld, og dermed er det også regnskabstid for de fleste virksomheder. Mange tænker, at regnskab er noget, man laver for at kunne beregne sin skat. Det er dog kun delvist rigtigt. Der skal ganske vist udarbejdes en skatteberegning, men ofte aflægges der også et årsregnskab efter årsregnskabsloven.
Hvis du har en personligt ejet virksomhed, er der ikke krav om at aflægge årsregnskab, og derfor aflægger du måske kun et skatteregnskab. Hvis du driver virksomhed i selskabsform, eller hvis du frivilligt aflægger et årsregnskab, skal du udarbejde begge dele.
Årsregnskab
Årsregnskaber udarbejdes efter reglerne i årsregnskabsloven, som kræver, at årsregnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver, passiver, finansielle stilling og årets resultat. Et årsregnskab skal altså give et retvisende billede af virksomhedens økonomiske forhold, herunder virksomhedens værdier i form af eksempelvis maskiner, bygninger og tilgodehavender. Årsregnskabet skal desuden fortælle om virksomhedens forpligtelser i form af gæld til eksempelvis leverandører og skat. Årsregnskabet er derfor velegnet som grundlag til at træffe beslutninger. Årsregnskaber bliver for selskabernes vedkommende offentliggjort.
Skatteregnskab
Skatteregnskaber udarbejdes efter reglerne i skattelovgivningen med henblik på at opgøre skatten korrekt i henhold til de konkrete regler. Skatteregnskabet har således et helt andet formål end årsregnskabet. Ofte vil skatteregnskabet være udarbejdet i form af en række ændringer til årsregnskabet, men i princippet er det en særskilt opgørelsesmetode, og de to metoder kan give vidt forskellige resultater. Skatteregnskabet skal ikke offentliggøres og er primært interessant for SKAT og skatteyderen. Skatteregnskaber er ikke underlagt revisionspligt.
Læs mere under billedet.
Ønsker du yderligere information? Send os en mail her eller du kan ringe til os på +45 75 50 17 66
Detailforskellene
Der er mange forskelle mellem årsregnskaber og skatteregnskaber. I årsregnskabet vil alle omkostninger som udgangspunkt give anledning til et lavere resultat, mens der skattemæssigt ikke altid vil være fradrag i samme omfang. Her er omtalt udvalgte dele af forskellene.
I årsregnskabet kan eksempelvis alle omkostninger vedrørende personale som udgangspunkt fratrækkes som en omkostning. Det betyder ikke, at der også er fradrag i skatteregnskabet, eller at medarbejderne ikke skal beskattes af det. Det gælder eksempelvis fri bil og telefon.
I årsregnskabet skal afskrivninger på aktiver fastlægges, så de afspejler det reelle værditab, fordi årsregnskabet skal give et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver. I skatteregnskabet er der en fastlagt beregningsregel. Det er i skatteregnskabet uden betydning, om afskrivningen i henhold til beregningsreglen afspejler det reelle værditab. Derfor kan de skattemæssige afskrivninger og restværdier ikke betragtes som et udtryk for aktivets værdiforringelse i perioden eller værdi på balancedagen.
I årsregnskabet vil alle omkostninger som udgangspunkt give anledning til en reduktion af resultatet, men skattemæssigt kan der være særlige regler, der helt annullerer disse tab, eller indebærer, at opgørelsen skal foretages på en anden måde. Der er eksempelvis særlige regler om værdipapirer, unoterede investeringer og ejendomsavance.
Kilde: Din Revisor Informerer 4. kvartal 2017
