Håndværkerfradraget blev i løbet af sommeren 2015 genindført.
Reglerne for 2015 er helt de samme, som vi kendte dem fra 2014. Der er også fradrag, selvom arbejdet er udført i første halvdel af Håndværkerfradraget går også under betegnelsen bolig-job ordningen.
Håndværkerfradraget for 2015 udgør maksimalt 15.000 kroner per person. Hvis du er gift, er loftet samlet set 30.000 kroner, uanset om det er dig eller din ægtefælle, der betaler regningen.
Hvis din hjemmeboende søn på 18 år skal have istandsat sit værelse på loftet, har han også et fradrag for maksimalt 15.000 kroner, vel at mærke hvis han selv betaler udgiften. Der er ikke fradrag for materialer, så det er kun arbejdslønnen, du kan trække fra. Vær opmærksom på, at et fradrag på 15.000 kroner i sidste instans kun giver omtrent 5.000 kroner i lommen.
De udgifter, som du kan få fradrag for, kan inddeles i fem hovedgrupper:
- Vedligeholdelse eller reparation af helårsbolig eller fritidsbolig
- Rengøring
- Vinduespudsning
- Børnepasning
- Havearbejde
Vedligeholdelse eller reparation af helårsbolig eller fritidsbolig skal være udført af en momsregistreret virksomhed.
De øvrige ydelser skal være udført af en person over 18 år, og personen må ikke have bopæl i huset. Derfor er der ikke fradrag for løn til au pair-piger eller arbejde udført af hjemmeboende børn.
Håndværkerfradrag i 2016
I 2016 ændres ordningen, så der kun kan opnås fradrag på 6.000 kroner per person for serviceydelser, men med mulighed for et ekstra fradrag på 12.000 kroner per person for energibesparende foranstaltninger i hjemmet.