Hvis du driver en meget interessebetonet virksomhed, kan du risikere, at SKAT klassificerer virksomheden som en ikke-erhvervsmæssig virksomhed – også kaldet en hobbyvirksomhed. Den skattemæssige konsekvens er, at du ikke kan trække et eventuelt driftsunderskud fra i din personlige indkomst. Hvis du ønsker at drive en interessebetonet virksomhed som almindelig virksomhed, kan et godt forarbejde og god dokumentation over for SKAT udgøre hele forskellen.
Det er typisk virksomheder som eksempelvis hobbylandbrug, hundekenneler, stutterier, fritidsbands og vinimportører, der risikerer, at SKAT kategoriserer disse som hobbyvirksomhed.
Ofte kan underskuddet i sådanne virksomheder være stort, fordi udgifter til ejendom, driftsmidler, dyr, køretøjer eller rejser indgår i driften. Hvis disse udgifter er for store i forhold til virksomhedens indtægter, risikerer virksomheden skattemæssigt at blive betragtet som en hobbyvirksomhed.
Driver du virksomhed på hobbybasis uden det formål at tjene penge, må du affinde dig med, at du alene kan trække de udgifter, der stammer fra hobbyvirksomheden, fra i de indtægter, du har, men ikke kan trække et samlet underskud fra i din øvrige indkomst. Det er endnu mere alvorligt, hvis du vil drive en egentlig erhvervsmæssig virksomhed med henblik på at få overskud, men virksomheden giver underskud og i sidste instans alligevel bliver klassificeret som en hobbyvirksomhed.
Her får du et krav om efterbetaling af skat, samtidig med at du i øvrigt har lidt et tab på at drive virksomheden. Det fradrag, som du troede, du havde, har du så ikke ret til alligevel, når du efter SKATs vurdering driver hobbyvirksomhed.
Det er naturligt, at du i opstartsfasen har risiko for at ende med røde tal i virksomhedens driftsregnskab. Driver du virksomheden som en personligt ejet virksomhed, kan dette underskud trækkes fra i din personlige indkomst. Måske er underskuddet opstået, fordi du har anskaffet dyre driftsmidler, og du foretager en skattemæssig afskrivning, der er med til at øge underskuddet.
I første omgang selvangiver du måske underskuddet, I de første par år accepterer SKAT, at du kører med underskud, men hvis virksomheden har givet underskud i tre år i træk, vil SKAT typisk tage din sag op til revision. Hvis din virksomhed derefter bliver betragtet som hobbyvirksomhed, risikerer du, at du skal betale ekstra skat for flere år.
HVAD LÆGGER SKAT VÆGT PÅ?
Først og fremmest lægger SKAT vægt på, om virksomheden drives erhvervsmæssigt med henblik på at tjene penge, og om der er en reel driftsmæssig risiko. Det er ikke nok at være momsregistreret. Det er derfor helt afgørende, at du kan fremlægge et budget, der viser, at virksomheden drives erhvervsmæssigt med henblik på at opnå overskud inden for en overskuelig tidsramme.
Forretningsplaner vil også kunne dokumentere, at du arbejder seriøst på at opnå et overskud. I mange typer virksomheder vil der normalt gå et antal år, før der kommer overskud. Det gælder eksempelvis, hvis du planter juletræer med henblik på salg af disse. Mens de vokser, har du ikke indtægter. Det hjælper så, at du dokumenterer, at det er sædvanligt for den form for virksomhed. Hvis udgifterne er så store, at der ikke er udsigt til overskud, eksempelvis fordi en landejendom er meget dyr i forhold til det afkast, som drift af jorden kan give, er der stor sandsynlighed for, at virksomheden vil blive betragtet som hobbyvirksomhed. Det hjælper også, hvis du er uddannet inden for området. Det er sværere at opnå fradrag for underskuddet i et stutteri, hvis du slet ikke har forstand på heste. Yder du en stor timeindsats, kan det også tale for, at det er en virksomhed, du skal tjene penge på at drive. Virksomheder med driftsmidler som du privat kan have glæde af at anvende, vil altid være i farezonen for at blive klassificeret som hobbyvirksomhed.
Det kunne eksempelvis være tilfældet, hvis du driver virksomhed som fotograf eller dykker.
Der er ikke klare regler for området, så det er administrativ praksis og domspraksis, der afgør, hvordan SKAT ser på den konkrete sag. I mange tilfælde er der tale om skøn, og klager du til Skatteankestyrelsen, vil afgørelserne også her ofte blive baseret på skøn. Derfor kan et godt forarbejde og god dokumentation udgøre hele forskellen.
Kilde: Din Revisor Informerer 4. kvartal 2015
