Nummerplader på firmabiler kan være enten gule, hvide eller papegøjeplader. Det gælder forskellige regler for hver af disse nummerpladetyper. Nedenstående skema viser de vigtigste regler for en bil med en totalvægt på op til 3.000 kg, og som ikke er en specialindrettet værkstedsvogn:
25-dagesreglen for gulpladebiler
SOM det fremgår af skemaet, er det tilladt at køre varebilen på gule plader hjem til bopælen, hvis du den efterfølgende dag skal køre ud til en kunde, og kørsel fra bopælen derfor er det mest praktiske. Denne mulighed kan du anvende 25 gange om året. Hvis du kører varebilen hjem til bopælen om aftenen og derfra næste morgen ud til en kunde og derfra tilbage til bopælen samme dag og først næste morgen kører ind på firmaets adresse som den første tur, tæller dette som to klip.
Dagsbevis til gulpladebiler
HVIS du skal anvende gulpladebilen til private formål, eksempelvis flytning eller afhentning af jord fra genbrugsstationen, har du mulighed for at indløse et dagsbevis.
Det koster 225 kroner per døgn, og døgnet løber fra tidsrummet 00.00 til 23.59. Du kan maksimalt købe 12 dagsbeviser på et år. Du har mulighed for at købe dagsbeviser for 12 sammenhængende dage, hvis du eksempelvis vil bruge varebilen til en privat ferie med ægtefællen. Du kan nu købe et dagsbevis direkte på din mobil via SKATs app.
Dagsbeviset skal købes senest fem minutter før brug og tidligst 45 dage før brug.
Beviset bliver tilgængeligt på mobilen i stil med mobile togbilletter. Ved at købe et dagsbevis behøver du ikke at bekymre dig om hverken skat eller moms, når
du kører privat. Alt er indeholdt i de 225 kroner, som du betaler for dagsbeviset.
Kilde: Din Revisor Informerer 3. kvartal 2017
Ønsker du mere information kan du ringe til os på +45 75 50 17 66
Eller udfyld formularen nedenfor.