Er almindeligt tøj fradragsberettiget?
Beklædning er en privat sag, og medarbejdere kan derfor ikke forvente, at de kan trække tøjudgifter fra i skat, selvom det i erhvervet forudsættes, at man er præsentabelt påklædt. Hvis du tildeler dine medarbejdere almindeligt kontortøj eller overtøj uden synligt logo, skal de derfor beskattes af indkøbsprisen. Det nytter ikke noget, at en bankelev eksempelvis henviser til, at han aldrig går med jakke og slips i fritiden.
Et grænsetilfælde var en bedemandsforretning, der gav sine ansatte et jakkesæt til brug for arbejdet. SKAT mente, at der var tale om almindeligt tøj, og at medarbejderne skulle betale skat af værdien, men Landsskatteretten kom dog frem til, at arbejdets karakter gjorde, at de ansatte ikke skulle beskattes. Rettens begrundelse var, at arbejdets karakter med håndtering af tunge kister medførte et usædvanligt slid på tøjet. Retten mente ikke, at de ansatte kunne finde på at benytte bedemandstøjet i privat sammenhæng.
Decideret arbejdstøj kontra normalt arbejdstøj
Mange har behov for at benytte en anden beklædning, når de varetager deres arbejde, end de ellers ville benytte privat. I den ende af skalaen har vi decideret arbejdstøj, hvor man som følge af arbejdets karakter må formode, at det kun bruges i arbejdstiden. Det gælder uniformer og arbejdstøj, der bruges, fordi arbejdet giver usædvanlig tilsmudsning, slitage eller lugtgener. Der er således ikke tvivl om, at en skorstensfejer kan trække sit arbejdstøj fra i skat. Heller ikke lægens hvide kittel eller parkeringsvagten med uniformen giver anledning til diskussion.
Hvis din medarbejder kan svare ja på begge nedenstående spørgsmål, er der en god chance for, at medarbejderen kan trække tøjet fra i skat:
- Er beklædningen nødvendig for at udføre dit arbejde?
- Er beklædningen uegnet til privat brug i almindelig forstand?
Der er en omfattende retspraksis på dette område. I en sag fra 1988 fik en landmand lov til at fratrække specielt arbejdstøj i forbindelse med en såkaldt SPF-svinebesætning, som krævede stor hygiejne, hvor arbejdstøjet ikke måtte bæres uden for stalden. Da landmanden senere overgik til drift med andre svin, faldt hammeren. Landsskatteretten nægtede fradrag for landmandens overalls og gummistøvler, der jo kunne bruges til havearbejde i fritiden, hvis det skulle være.
I den mere festlige ende af afgørelser kom der i 2010 en bemærkelsesværdig dom fra Højesteret om sangerinden og tv-værten Lina Rafn. Den kendte sangerinde havde fratrukket 22.000 kroner til scenetøj, make-up og frisør. Højesteret mente ikke, at arbejdet som sangerinde og tv-vært medførte et unormalt stort slid på tøjet. Udgifter til tøj, make-up og frisør var efter dommernes vurdering almindelige udgifter, som de fleste mennesker skal afholde alligevel. Højesteret indrømmede dog den kendte sangerinde et fradrag på skønsmæssigt 5.000 kroner.
I 2001 ville en selvstændig vognmand fradrage udgifterne til køb af en obligatorisk arbejdsuniform i forbindelse med et samarbejde med et vognmandsselskab. SKAT sagde nej. Men ved et senere forlig i Østre Landsret blev vognmanden dog tilkendt fradragsret for arbejdstøjet ud fra en betragtning om, at det var væsentligt dyrere end normal arbejdsbeklædning. Det samme kunne gælde elektrikere, hvor der er særlige krav til tøjets isolerende effekt.
Som det fremgår af praksis, kan det være vanskeligt at få fradrag, medmindre arbejdet stiller særlige krav. Derfor vil en håndværker normalt ikke kunne få fradrag for et par arbejdsbukser eller jakke, som benyttes på arbejdet. Hvis der er tale om arbejde med eksempelvis rockwool eller maling, vil der modsat være grundlag for fradrag, da dette arbejde giver særlig tilsmudsning.
Arbejdstøj med synligt påsyet eller påtrykt firmalogo under bagatelgrænsen for fradrag
En særlig undtagelse gælder for medarbejdere, der af arbejdsgiveren får tildelt tøj med tydeligt påtrykt eller broderet firmalogo. Det gælder også almindeligt kontortøj, såsom skjorte og jakke. Men det er en betingelse for skattefrihed, at værdien af tøjet sammen med andre personalegoder ikke overstiger en bagatelgrænse på 5.600 kroner årligt.